Det blev så året hvor det højt ærede medlem vicepræsident Erik Gundersen af De Zlumrende Zataner stopper sit aktive medlemskab med denne salut til gruppen:
Højtærede motorcykelkammerater, fuldgyldige medlemmer af vor hæderkronede bande samt prospects og hangarounds.
Det er med et vist vemod at jeg meddeler jer min beslutning, som har været undervejs et stykke tid, om at jeg trækker mig ud af banden. Jeg har ikke mere glæden ved at køre og gider egentlig ikke at vedligeholde dyret – ja jeg overvejer ligefrem at skille mig af med zvinet.
Jeg vil gerne sige jer alle sammen tak for rigtig mange mindeværdige oplevelser: Som fx da Henrik og Ludwig gik på glødende kul - her beskrevet i referatet fra 2013 :
” Der blev nu taget opstilling foran de gloende kul. De fire prospects reagerede vidt forskelligt på denne udfordring. Hans Jørn, som var den første, stod længe med den ene fod ind over gløderne, og viste nu, i modsætning til under latinprøven, stor veltalenhed, i forsøget på at få præzidenten til at vise nåde. Ludwig stod med korslagte arme og forsøgte højlydt at få kandidaterne til at stå sammen i et oprør mod denne prøvelse. Henrik derimod var ikke kontaktbar. Han vekslede mellem at løbe rundt om sig selv og stå som forstenet i dyb koncentration, alt imens han fnøs rytmisk og vendte det hvide ud af de ellers blodskudte øjne. Netop som Præzidenten skulle til at omstøde skæbnehjulets afgørelse, overhalede Henrik, som et anskudt vildsvin, køen foran de gloende kul og sprang med dyriske vrinsk ind på gløderne. Herefter var det som et urinstinkt blev vakt i Ludwig – om det nu var Henriks sanktvejtsdans på gløderne eller lugten af brændte fodsåler der gjorde det, skal her være usagt, men flere iagttog en tydelig vibreren i de imponerende næsefløje, inden også Ludwig, med et hæmningsløst brøl, sprang ind på det gloende underlag.
Ian stod tilbagelænet og betragtede det hele med ophøjet britisk ro og var tilsyneladende helt upåvirket af det groteske sceneri. Han valgte efter kølig overvejelse, at modtage Præzidentens amnesti og skålede i saltsyre.
Da Henrik var kommet ud af den trancelignende tilstand og igen kom i kontakt med sine sanser, bad han grådkvalt om at blive tilset af en læge og om at hans familie måtte blive underrettet. Han lod sig dog, med gode ord og bornholmerøl, overtale til at indtage festmiddagen med fødderne i en spand koldt vand.”
Eller da Nestor blev hakket i hovedet af en rasende måge. Eller da Præzidenten forsøgte at knuse Helligdomsklippen med en springskalle. Eller da vi mødte brygmesteren i Svaneke og Bent beskænkede os med den ene kande øl efter den anden. Eller da MMMester Lars forsøgte at vinde ”kør langsomt” konkurrencen ved at rejse sig op under kørslen. Eller da onkel C i sin optagelsesprøve skulle skelne øltype gennem hovedhåret og forvekslede bornholmerøl med faxekondi. Eller da Hans Jørn kørte med et transportabelt sønderjysk kaffebord på bagsmækken. Eller da mesterkokken Frits modtog en ”Holger dobbelt D”, for sin forkælelse af banden med udsøgt gourmetmad. Eller de fantastiske generalforsamlinger i onkel B’s garage. Eller Henrik der har en tatovering med bandens logo på sin kødfulde læg – med mottoet på formfuldendt latin. Eller da 6 regnvåde motorcykeldragter og 12 støvler ! blev stuvet ind i en af Bents campinghytter – sammen med 6 overnattende banditter. Den ubehagelige situation blev uden held forsøgt dulmet med et moderat indtag af elephantøl – føj for en stank og snorken – værst nok for Ian, der som yngste mand var blevet kostet op på øverste hems.
Og sådan ku man blive ved. Det blev til 12 ture for mit vedkommende. Tak fordi I kørte med. Tak fordi I var med på mine skøre ideer.
Rezpekt og god vind Erik
