Motorcykelbanden De Zlumrende Zataners
4. GENERALFORSAMLING2. november 2013
Fredericia Produktionsskole, FredericiaDAGSORDEN
Generalforsamlings dato 02-11-2013
1. Velkomsttale ved præzident Finn
2. Referat fra forrige forsamling oplæses og godkendes ved VP
3. Vedtægtsændringer vedr. motorcykel typer
a. Forslag til vedtægtsændring ved VP
b. Vejledende afstemning blandt de fuldgyldige
c. Pæzidentens afgørelse
4. Bandens udvikling og vækst
a. Mandoms prøver for prospects
b. Præzidentens afgørelse og EVT indvielsesritual for nye zataner
c. EVT stående skål for nye zataner
d. 2 overnatninger på Himmelfart - ny standard ?
e. Jubilæumstur til Bornholm i 2017 ?
5. Mod nye horisonter
a. Forslag til 2014 togt
b. Vejledende afstemning blandt de fuldgyldige
c. Pæzidentens afgørelse
d. Skål for 2014 togtet
6. Nestor aflægger regnskab
Kl. 19.30 Festmåltid præsenteres af mesterkok Frits Kristensen
7. Furtur 2013
a. Forslag til 2014 togt
b. Diasshow ved MMM
c. Evaluering af togtet
8. Yngste mand sendes efter mere øl
9. Der udveksles hidtil tilbageholdte visdomsord og dybsindige anekdoter.
10. Dagsordenen genoptages fra punkt 8.
REFERAT
Den navnkundige bandes fjerde generalforsamling afholdtes på Fredericia Produktionsskole den 2. november 2013. Tilstede var fra aftenens start: 5 fuldgyldige zataner, næsten fire prospects samt bandens gode ven onkel Claus som gæst og observatør. Forsamlingen indledtes som vanligt med Præzident Finn’s tale, der i år slog alle rekorder i ordknaphed. Præzidenten rejste sig og udstødte - hvad der for udenforstående nærmest må ha lydt som en blanding mellem et snork og en snerren. De i forsamlingen der før har oplevet Præzidentens velkomsttaler, brød straks ud i et varmt bifald og beskænkede ham skyndsomst med Bornholmerøl.
Et forslag om at ændre i vedtægterne, så der ikke længere er krav om bestemte motorcykeltyper, blev fremsat. Nestor påpegede at ændringsforslaget ikke var blevet fremsendt i god tid, men blev straks mindet om, at han ikke var til møde i sit barnebarns skolefritidsordning: - forslaget blev uden videre vedtaget, da præzidenten ku li det.
De med spænding imødesete optagelsesritualer for de håbefulde prospects måtte udskydes, da prospect Henrik var blevet forsinket af familiære årsager. I stedet tog man hul på diskussionen om målet for næste års himmelfartstogt. Trods enstemmig tilslutning til Schleswig, udfoldedes en heftig meningsudveksling, da ingen i forsamlingen ville gå glip af et rask ordkløveri. Konklusionen blev at Turmesteren planlægger to overnatninger startende fra fredag, mens Nestor og Multimesteren supplerer med en tidligere start.
Prospect Henrik indfandt sig og optagelsesprøverne kunne begynde. Første kandidat var Hans Jørn, der til de fuldgyldige Zataners bestyrtelse, tilsyneladende slet ikke havde øvet sin latin. Hans Jørns kandidatur hang nu i en tynd tråd og der måtte ikke ske nogen fejl i ølsmagningsprøven - heldigvis lykkedes det den gæve sønderjyde, med overbevisende sikkerhed, at skelne øl fra vand.
I den afgørende manddomsprøve kunne kandidaten blive udsat for enten at sidde overskrævs på en sprængladning, at drikke saltsyre eller at gå på gloende kul. For at sikre et tilfældigt og retfærdigt valg, var der blevet opstillet et ”Holger D. Skæbnehjul” (finjusteret af vicepræzidenten personligt) som nu skulle afgøre hvilken af de tre prøvelser kandidaten skulle overleve. Onkel Claus drejede hjulet, der i Hans Jørns tilfælde landede på de gloende kul.
Mens Hans Jørn afførte sig sko og strømper, blev næste kandidat Prospect Ludwig kaldt frem. Også her var den gal med latinprøven. Prospect Ludwig, der jo er kendt for en særdeles veludviklet lugtesans, imponerede til gengæld ved at bestå ølsmagningen alene ved at snuse til prøverne. Ved skæbnens uransagelige tilfælde, pegede hjulet også denne gang på de gloende kul, som Ludwigs afgørende manddomsprøve. Næste prospect var Henrik, der nok var kommet for sent, men til gengæld var uhyre velforberedt. Bandens motto blev fremsagt, ja nærmest foredraget, på velklingende og fejlfri latin og uden tøven oversat. De fuldgyldige nikkede anerkendende til hinanden. Selv Præzidenten viste et sjældent tegn på anerkendelse, idet han et øjeblik tog bornholmeren fra munden og gryntede velbehageligt. Også prospect Henrik måtte af med sko og strømper da skæbnehjulet atter pegede på gloende kul. Sidste prospect var Ian, der ligeledes var velforberedt og med knusende sikkerhed kom igennem de indledende prøver - atter en gang ville den uforudsigelige skæbne, at de gloende kul skulle afsløre om kandidaten indeholder det stof som ægte zataner er gjort af.
Der blev nu taget opstilling foran de gloende kul. De fire prospects reagerede vidt forskelligt på denne udfordring. Hans Jørn, som var den første, stod længe med den ene fod ind over gløderne, og viste nu, i modsætning til under latinprøven, stor veltalenhed, i forsøget på at få præzidenten til at vise nåde. Ludwig stod med korslagte arme og forsøgte højlydt at få kandidaterne til at stå sammen i et oprør mod denne prøvelse. Henrik derimod var ikke kontaktbar. Han vekslede mellem at løbe rundt om sig selv og stå som forstenet i dyb koncentration, alt imens han fnøs rytmisk og vendte det hvide ud af de ellers blodskudte øjne. Netop som Præzidenten skulle til at omstøde skæbnehjulets afgørelse, overhalede Henrik, som et anskudt vildsvin, køen foran de gloende kul og sprang med dyriske vrinsk ind på gløderne. Herefter var det som et urinstinkt blev vakt i Ludwig – om det nu var Henriks sanktvejtsdans på gløderne eller lugten af brændte fodsåler der gjorde det, skal her være usagt, men flere iagttog en tydelig vibreren i de imponerende næsefløje, inden også Ludwig, med et hæmningsløst brøl, sprang ind på det gloende underlag.
Ian stod tilbagelænet og betragtede det hele med ophøjet britisk ro og var tilsyneladende helt upåvirket af det groteske sceneri. Han valgte efter kølig overvejelse, at modtage Præzidentens amnesti og skålede i saltsyre.
Da Henrik var kommet ud af den trancelignende tilstand og igen kom i kontakt med sine sanser, bad han grådkvalt om at blive tilset af en læge og om at hans familie måtte blive underrettet. Han lod sig dog, med gode ord og bornholmerøl, overtale til at indtage festmiddagen med fødderne i en spand koldt vand.
Alle prospects havde nu, på hver deres måde, vist sig at være værdige til fuldgyldigt medlemskab af den hæderkronede bande. Hans Jørn aflagde ed som 6. zatan og påtog sig ansvaret for at forkæle banden med et sønderjysk kaffebord - hver evig eneste gang der holdes kørepause. Ludwig lod sig sværge ind som 7. zatan med ansvar for at banden er køreklar - på samme tid – og med særligt øje for ”bagskiden”. 8. zatan blev Henrik, der efter fuldt forståelig betænkningstid, påtog sig ansvaret for sig selv. Tilslut svor Ian banden troskab som 9. zatan med ansvar for trøjer/mærker. Herefter blev der udbragt en skål for den navnkundige bande. Mesterkokken Frits havde skabt en perlerække af fantastiske smagsoplevelser og begejstrede De Zlumrende Zataner i en sådan grad, at han efter festmåltidet blev tildelt en ”Holger D” - bandens højeste udmærkelse til udenforstående, med ret til at bære det eftertragtede zatanbadge ved særlige lejligheder. Nestor og kassemester Poul imponerede igen i år ved at fremlægge et regneskab, der trods krisen på de finansielle markeder, kom ud med et hæderligt plus i renteindtægterne på 5, 17 kr. Et hårdnakket og useriøst rygte om, at det er Nestors kone der underskriver revisionen, førte dog ikke til nogen anmærkning.
Multimesteren, der sidste år skuffede ved kun at kunne fremvise sit diasshow på 3” skærm, kunne i år blæse billederne op på en storskærm. Til gengæld kom billederne i vilkårlig rækkefølge, så Nestor flere gange måtte ha forklaret den rette sammenhæng. Den altid generøse Multimester Lars vandt dog mere end tilgivelse for sin noget halvhjertede præstation med at dokumentere den legendariske bandes fantastiske bedrifter, da han med rund hånd beskænkede forsamlingen med en sjældent bedaget flaske rom af udsøgt kvalitet.
Sidste punkt var traditionen tro, at yngste mand sendtes efter mere øl, en tjans der tidligere varetoges med flid af Komfortmester John, men som nu er blev overtaget af bandens nye Benjamin: Ian. (Herre Gud ! Knægten er jo ikke engang fyldt 50). Ian udfyldte rollen så godt, at flere af de mere modne Zataner begyndte at glippe med øjnene og hænge med hovederne. Præzidenten erklærede derfor bandens 4. generalforsamling for afsluttet og alle var enige om at banden går en eventyrlig fremtid i møde.
