Af: Vicepræsident og medstifter Erik Gundersen
2007
Motorcykelbanden De Zlumrende Zataner begyndte sin hærgen i 2007, da vores Præsident Finn og jeg kørte på vores første Himmelfart til Bornholm. Finn havde netop udskiftet sin Yamaha 535 med Guldviagraen - jeg kørte stadig på min Honda Rebel 450.
En aften sad vi på klippeøen og nød solnedgangen mens vi skålede i ”Gammeldags pilsner” fra Svaneke Bryghus – en gudedrik, der siden har fået status som bandens foretrukne bryg, til hvilket nye bandemedlemmer forventes at sværge troskab.
Præsidenten var bemærkelsesværdigt tavs. Som halvbornholmer havde han ellers dagen igennem, følt sig kaldet til, med grødet stemme, at øse af et nærmest uudtømmeligt arsenal af anekdoter fra en solbeskinnet barndom, hvor sommerferien tilbragtes blandt stovte sildefiskere og uspolerede krøllebøller. Nu var han altså tavs. Kun hørtes en tilfreds grynten og smasken når han en sjælden gang tog kruset med bornholmerbryg fra munden.
Som Finns åndelige vejleder gennem mange år, vidste jeg at tavsheden var tegn på et sjældent tilfælde af tankevirksomhed. En kraftig grimaseren afslørede ydermere, at den uvante hjerneaktivitet voldte ham kvaler og krævede hans fulde opmærksomhed. Jeg valgte derfor ikke at afbryde min ven, da jeg af erfaring vidste, at selv den mindste forstyrrelse nu, ville kunne udløse et udbrud af ubændigt raseri.
Efter yderligere en halv times tavshed kom det overraskende resultat af de åndelige anstrengelser: Finn udbrød med høj røst: "Ved Gud - jeg har en slumrende satan mellem benene". Jeg så medlidende på min gamle ven – var det virkelig kommet der til – ak ja nogle mærker jo aldringens svøbe før andre! Inden jeg (der selv er på toppen af min virilitet) kunne nå at formulere nogle opmuntrende ord til trøst, begyndte Finn at mumle og sværge usammenhængende, mens han med blodskudte øjne stirrede ufokuseret ud mod horisonten. ”Den er helt gal” tænkte jeg og så mig om efter flugtveje, men så kom der ligesom et forklaret skær over det hærgede ansigt og han begyndte at fabulere filosofisk om glæden ved at køre på en stor motorcykel. Langsomt gik det op for mig, at dette var andet og mere end resultatet af Præsidentens umådeholdende indtag af bornholmerbryg - for det første: Den slumrende satan var (heldigvis) en metafor for den modne mand og hans motorcykel, der på en langsom og nydende måde slipper hestekræfterne fri, så selve rejsen på to hjul opleves som en væsentlig del af målet. For det andet: Jeg var nødt til at anskaffe mig en større kværn. For det tredje: Vi havde et navn til vores bande. For det fjerde: Ingen anden end Finn, der med genial dybsindighed, havde givet banden både navn og retning, var selvskrevet til præsidentposten på livstid. Selv modtog jeg valget som Vicepræsident med enstemmig opbakning.
2008
Året efter, i 2008, drog ”De Zlumrende Zataner” til Sverige. På vejen som fulgte Sjællands nordlige kyster til Helsingør, traf vi på Holger Danske. Holger forekom os at være den mest Zlumrende Zatan gennem alle tider. Han blev derfor kåret som bandens skytshelgen og pryder nu vores logo. Vi kørte gennem de svenske ødemarker i Halland og Småland. Vejret var enestående godt, Sverige betagende smukt, vejene gode og uden trafik og maskinerne kørte som smurt. For at fejre ankomsten til vores mål på Bolmsö, indtog vi, i mangel af bedre, svensk øl, dog uden anden effekt end at vores morgenurin, helt usædvanligt, var både lugt- og farveløs og af et omfang så vi nær var kommet for sent til morgenmaden. Det var naturligvis en smertelig erfaring, som vi lovede os selv at ruste os mod på fremtidige togter hinsidan.
2009
Vi forsøgte efter hjemkomsten fra Smålandstogtet, at udvide banden ved at invitere gode venner med på vores 2009 togt, der skulle gå Vätteren rundt. Forskellige omstændigheder gjorde dog at disse venner måtte melde fra. Da vi for alt i verden ville undgå atter at sidde i den svenske ødemark uden andet selskab end os selv, myggene og med lettöl som eneste trøst, tog vi den desperate beslutning at invitere fruerne med på bagsmækken. Da vi efterfølgende evaluerede togtet, var vi enige om at det havde været en fin tur, men at vi flere gange havde fundet os selv i situationer, der var hårdkogte bikere uværdige. Vi måtte opleve at fruerne højlydt ytrede deres mening og tilmed havde en forventning om at blive inddraget i beslutninger om både dette og hint. Vi svor derfor at bandens fremtidige himmelfarter kun skal være for fuldgyldige Zataner og deres gæster og prospects af hankøn, der forstår at respektere hierarkiet i en motorcykelbande.
2010
2010 togtet skulle gå ad Pommern til. Finn inviterede sin kollega John med og jeg inviterede en kollega med, der imidlertid meldte fra. Til gengæld havde den pågældende kollega en bekendt, Poul, der gerne ville med og Poul inviterede herefter sin bekendte Lars med. Vi var således 5 herre i den bedste alder, der kørte ad Pommern til og trods vejret havde en god tur. De 3 gæsteciklister blev af et enigt præsidium udnævnt til prospects med mulighed for senere fuldgyldigt medlemskab.
2011
Den 21 januar 2011 afholdtes bandens første generalforsamling med John som vært. Man var i løbet af julen 2010 blevet enige om at fare til Bloxbjergs i 2011 og planlægningen af denne Himmelfart var allerede i gang. Dagsordenens vigtigste punkt var afgørelsen for de tre prospects. Alle var fundet egnet til optagelsesprøverne og alle bestod, så banden nu bestod af 5 fuldgyldige medlemmer. (For uddybende beskrivelse henvises til referat fra generalforsamlingen)
