Generalforsamling 2016

Motorcykelbanden De Zlumrende Zataners
7. GENERALFORSAMLING
5. november 2016

Mester Ludwigs rezidens: Anna vej 3, Fredericia

DAGSORDEN

1. Velkomsttale ved præzident Finn
2. Referat fra forrige forsamling oplæses. VP
3. Mod nye horisonter
      a. Hvor skal årets togt gå hen ? Ideer og diskussion
      b. Hvor mange overnatninger ?
      c. Vejledende afstemning
      d. Præzidentens votering og afgørelse
4. Nestor aflægger regnskab
     Festmåltidet præsenteres af Ludwig
     Bandens bedrifter besynges til banjo-akkompagnement af vicepræzidenten
5. MMM har ordet
     a. Hjemmesiden
     b. Diasshow fra Bornholmer-togtet
     c. Evaluering af togtet
     d. MMM’s overraskelse ?
6. Yngste mand sendes efter mere øl
7. Der udveksles hidtil tilbageholdte visdomsord og dybsindigheder.
8. Dagsordenen genoptages fra punkt 6


Referat

Præzident Finns velkomsttale bestod, igen i år, fremdeles af gutturale grynt, der afde fleste blev tolket som godt lune.

Referat fra sidste forsamling blev godkendt

Det skurede særlig fælt i Prinz Henriks sarte studenter øre, da Onkel Bent, siddendeoverskrævs på en antændt sprængladning, forsøgte at recitere bandens motto pålatin. Alle stirrede spændte på Præzidenten, hvis afgørelse det var, om aspiranten skulle bestå prøven og dermed bevare sine genitalier, eller om Bents gebrokne latin skulle diskvalificere ham. I sidste øjeblik, tog Præzidenten dog bornholmeren fra munden og vendte tommelfingeren opad, så mester Ian kunne slukke lunten.
Herefter forestod bandens egen Prinzegemal en særdeles udspekuleret Harley Davidson test som aspiranten dog klarede med bravur. Også den helt afgørende ølsmagning, hvor det viser sig om aspiranten kan skelne de guddommelige dråber fra Svanneke, klarede onkel Bent, som ventet, helt uden tvivl og blev derfor under øredøvende jubel og stående ovation, indsværget som bandens tiende zatan med ansvar for banditternes komfort.
Senere på aftenen opstod dog mumlen i krogene, hvor ord som nepotisme og kammerateri blev hørt. Der var zataner der mente, at Bents latin bar præg af så mangelfuld forberedelse, at han umuligt kunne have bestået prøvelsen uden sit nære slægtskab med præzidentfruen. Denne misstemning fordampede dog med eet slag, da den nyslåede zatan satte en flaske Glenfiddich på bordet - ingen var herefter i tvivl om, at Bent er en mand af den helt rette støbning.

Det blev besluttet at hærge Nordenfjords i 2017. Turen blev berammet til tre overnatninger. En ide om at lade turen gå til Norge blev diskuteret og vandt en del tilslutning, som mulighed i 2018 – eller senere.

Kassemester Nestor måtte inkassere en anmærkning, idet det blev påpeget at regnskabet var uden dato. Nestor afviste dog på det bestemteste beskyldninger om, at det var regnskabet fra sidste år han havde genbrugt.

Et prægtigt festmåltid, egenhændigt skabt af aftenens vært: mester Ludwig, mod
megen anerkendelse fra de madglade zataner.

De ellers så hårdkogte banditter brummede med så godt de kunne, da bandens bedrifter blev besunget til et ualmindelig velklingende banjo-akkompagnement af Vicepræzidenten. Flere gange sås tårer i de forhærdede ansigter, når den enkelte zatan genkendte sig selv og sine bedrifter i versene. Selv Præzidenten var tydeligt rørt og snød højlydt næse, da hans kraftfulde forsøg på at knuse Helligdomsklipperne med sin pandebrask blev besunget.

Multimester Lars’s punkt på dagsordenen fik i år nærmest karakter af bandbulle, idet den ellers så joviale mester, med brug af både kraftudtryk og ukristelig sværgen, gav udtryk for ærgrelse over en bred vifte af forhold. Blandt meget andet besværede mester Lars sig over støjen fra de højstemte medbanditter undergeneralforsamlingen. Oprigtigt bekymrede og omsorgsfulde brødres råd om at stoppe oliven i ørerne som høreværn, blev dog ikke taget til efterretning. Herefter måtte de
brødebetyngede zataner lægge øre til en opsang for ikke at udnytte hjemmesidens faciliteter til intern kommunikation, og slutteligt harcelerede mesteren indædt over, at der i det Ludwigske domicil ikke forefandtes et stykke hvid væg til fremvisning af det af mesteren forberedte diasshow fra årets togt. Den altid hjælpsomme og løsningsorienterede Prinz Henrik, smed resolut bukserne og foreslog billederne fremvist på sin bagdel. Mester Lars var dog stadig ikke tilfreds, selvom det måtte indrømmes at Majeztætens runkne balder reflekterede lyset på en helt igennem overbevisende måde. Det lykkedes dog til sidst, til alles lettelse og fornøjelse, at afvikle billederne fra jubilæumstogtet – på et tæppe. Som afslutning på sit indlæg imponerede multimesteren atter engang forsamlingen med sin generøsitet og genoprettede derved den gode stemning, idet han, som ”plaster på såret”, forærede hver enkelt bandit et transportabelt førstehjælpskit.
Yngste mand sendtes atter i år efter mere øl, hvilket sammenlagt med den tidligere omtalte flaske Glenfiddich, resulterede i en sand malstrøm af hidtil tilbageholdte visdomsord og dybsindigheder. Her slutter derfor også referentens evne til at skildre de videre begivenheder, men det forlyder fra anonym ædruelig kilde, at alle var enige om at det var en vellykket forsamling der lover godt for bandens fremtid.

ZZ 13 Generalforsamling dagsorden og referat 2023

  Motorcykelbanden De Zlumrende Zataners 13. GENERALFORSAMLING 25. Februar 2023 kl. 14.00 I Bendt`s garage DAGSORDEN 1. Ordstyrer: Ludwig ma...